Marte Meo reddede vores familie

 

Vi er en familie med 2 skønne piger på hhv. 1½ år og 5 år. Vi tog kontakt til Gitte Ristorp efter en sej periode, hvor vores lille familie var meget presset. Vi havde mange udfordringer/konflikter med vores ældste datter, så vi besluttede at få hjælp til at få en bedre hverdag. Vi havde enormt svært ved at tolke hendes behov og det udmøntede sig ofte i at hun blev vred og ked af det. Hvilket gjorde os forældre kede af det.

Vi var begge stressede efter en periode på 6 måneder, hvor vores yngste datter var meget syg, pres fra jobbet og en hektisk hverdag. Vi havde intet mentalt overskud, derfor reagerede vi ofte på den ældstes ”dårlige opførsel” ved at skælde ud. Kort fortalt, en rigtig negativ spiral som vi for alt i verden ønskede at komme ud af.

 

Gitte kom og reddede vores familie, ved at give os indsigt i og vise os alle de gode ting vi gør for vores piger – hver dag. Gitte viste os hvordan små handlinger i hverdagen kan gøre, at alle er glade og i balance. Vi har fået en fantastisk værktøjskasse, som der skal arbejdes aktivt med i det daglige – men de positive resultater er overvældende.

 

Der er stadig dage hvor tingene kan løbe af sporet, vi er jo kun mennesker. Men de råd vi har fået af Gitte ligger latent i hukommelsen og kommer frem i de situationer, hvor vi normalt ville have handlet anderledes. Det er ikke kun overfor pigerne, det er også os forældre imellem.

 

Vi har brugt 4 måneder på et Marte Meo forløb sammen med Gitte og kan varmt anbefale hende til alle, som har brug for en hjælpende hånd til at få et bedre og mere roligt familieliv. Det kræver blot at man er indstillet på at arbejde med sig selv og sin familie.

Gitte er et fantastisk menneske, som vi virkelig føler os i trygge hænder hos.

 

Michael & Tanja
Roskilde

 

 

Alle har brug for at vokse

 

 

Alle er smukke - på hver sin måde

 

Ved Egen Kraft © 2010 • Gitte Ristorp • Tlf: 61 28 24 80 • Gitte@vedegenkraft.dk

 

Marte Meo = Ved Egen Kraft

 

Få hjælp til selvhjælp

 

Et Marte Meo forløb kan vise dig vejen til et bedre samvær med dit barn eller med din handicappede eller demente pårørende.

 

Et Marte Meo forløb kan udvikle den pædagogiske praksis for personalet i institutioner m.v. til et bedre samvær med børnene, handicappede eller demente.

 

Du kommer til at se hvordan du bedre kan understøtte barnets, den handicappedes eller den dementes udvikling, og du får øje på dine egne kompetencer og ressourcer.

Ved Egen Kraft